
Kæreste Susi
Af hjertet TAK fordi du har valgt mig som spirituel guide og træner på denne del af din indre rejse.
Min vigtigste opgave er at inspirere, guide og støtte dig til at være i livet på et kærligt og spirituelt grundlag.
Jeg kommer løbende med konkrete anvisninger og øvelser, som tager udgangspunkt i, hvor du er på rejsen.
Det vil med andre ord sige, at jeg på kærlig vis vil guide og lede dig,
men det er dig selv, der skal gøre arbejdet. Ellers virker det ikke.
Dette samarbejde er ikke nødvendigvis det eneste, der skal til, for at du kan få det indre liv, du ønsker.
Vi kommer ikke til at arbejde med kroppens traumer.
Så hvis du ønsker dette, kan jeg anbefale at supplere med f.eks. kropsterapi og/eller anden form for terapi.
Denne side er din og kun din.
Her vil jeg lægge materialer, lydfiler, meditationer og andet, som du får behov for i dit forløb hos mig.
Vær venlig ikke at videresende linket til denne side til andre.
På forhånd tak.
Kærlig hilsen Susan

Som børn ser og oplever vi verden igennem vores hjerte.
Hjertet er vores kompas – det er det eneste, vi kan navigere efter.
Vi er i dyb kontakt med vores sjæl og den sandhed, der bor indeni os.
Vi ved, at vi kommer et sted fra, hvor der kun findes ubetinget kærlighed.
Med tiden oplever vi, at livet som menneske byder på alt andet end ubetinget kærlighed.
Vi er kun omgivet af betinget kærlighed. Vi bliver anerkendt for vores præstationer i stedet for den vi er og vi lærer at tillægge nogen og noget udenfor os selv langt højere værdi end os selv.
Jo klogere vi bliver – jo mere vi studerer – jo mere viden, vi tilegner os – jo mere fjerner vi os fra at navigere med hjertet som kompas. Vi spørger vores hjerne om råd inden vi træffer beslutninger. Vi trækker på erfaringer og viden. Det gør vi faktisk en stor dyd ud af. Vi har lært, at det er det rigtige at gøre. At det er fornuftigt.
Det er det, vi får anerkendelse for.
Det er en meget maskulin måde at være i verden på.
Det er maskulint at have brug for at forstå alting. Det er maskulint at vil have en forklaring på alting. At vil bevise alting. Kun at tro på det, der kan ses, måles, vejes og forklares.
Når vi bliver ældre har livet lært os, at der er andet, der er vigtigt. Vi oplever, at alt det udenfor os selv, som vi har tillagt så stor værdi, ikke er det, der giver livet mening. Det er ikke det, der giver os den lykke og tilfredsstillelse, vi har ledt efter hele voksenlivet. Vi har lært, at vi finder de rigtige svar i vores hjerte. At vores hjernes valg er meget begrænsende i forhold til hjertes.
Spirituel personlig udvikling handler blandt andet om at finde ind til hjertet igen. Til der, hvor sjælen bor.
Så vi kan blive i stand til at træffe beslutninger på dette grundlag (igen). Så vi bliver i stand til at navigere med hjertet og med intuitionen.
Karmisk healingforløb
Karmisk healing er en dybdegående healingsform, der er velegnet til dig, der ønsker at komme i dybden af de gamle overbevisninger, mønstre og overlevelsesmekanismer, der ikke længere er hensigtsmæssige for dig, men som stadig spænder ben for dig.
Karmisk healing renser ud både på det mentale- , det følelsesmæssige- det fysiske- og det sjælelige plan, samtidig med at det afbalancerer hele dit nervesystem. Derudover tager det fat i gamle karmiske familiemønstre og traumer.
7 healinger over en periode på 8-10 måneder
Et karmisk healingforløb består af 7 healinger og må ikke afbrydes undervejs. Derfor opfordrer jeg dig til at gøre dig klar inden du går i gang, om timingen er rigtig for dig.
Skriv udviklingsdagbog undervejs
Det kan være en god idé at skrive dagbog fra tiden lige inden du starter og så længe, du ønsker det, efter at du afslutter forløbet. Vi har det nemlig med at tage babyskridt i vores udviklingsproces, og derfor opdager vi måske ikke, når der sker små ændringer, med mindre, vi er meget opmærksomme på dem.
Det kan være, at du opdager, at du har ændret holdning, adfærd og overbevisninger. Vær opmærksom på, hvad der sker med dig både fysisk og mentalt. Måske dukker der temaer op til overfladen i forhold til dig og til dine relationer. Der kan dukke overvældende følelser og fysiske reaktioner op, som du slet ikke havde set komme.
Når gamle mønstre ændres og blokeringer ophæves
Det kan tage tid for hele dig at komme på plads igen, når de gammelkendte mønstre ændres og blokeringer bliver neutraliseret.
Derfor er det vigtigt at give tid og plads til, at alt falder på plads på ny.
Du kan godt få lidt af en rutsjetur, når du vælger et karmisk healingforløb, så det er ikke i denne periode af dit liv, at du skal tage de helt store beslutninger om væsentlige livsændringer.
Drik masser af vand efter healingerne.
Introduktion 27. januar 2025
Healingsmeditationer

Godmorgen kære Susi

Skab jordforbindelse på 8 minutter
